Ibn Warraq afslutter sin bestseller “Derfor Er Jeg Ikke Muslim” med følgende læseværdige problemstilling:

Den værste arv, Muhamed har efterladt sig, er påstanden om, at Koranen er Guds (Allahs) nøjagtige ord, og at den er sand for alle tider. Dermed afskar Muhammed muligheden for at afprøve nye intelektuelle idéer og for tankens frihed, som er den eneste måde, hvorpå den islamiske verden kan gøre fremskridt.

Karen Blixen og Carl G Jung sammenlignede Hitler med Muhammed, hvilket jeg mener er en strålende sammenligning. En enkel filosofi skrives ned og alle rundt om får at vide, at bogen indeholder den eneste acceptable sandhed. Sværg troskab til führeren eller profeten – eller dø!

Det er utroligt svært at se Muhammed på samme niveau som Sokrates, Buddha eller for den sags skyld Jesus. Bare tankeeksperimentet gør mig dårlig og får mig til at forstå, hvad begrebet “absurd” egentlig betyder!